Heksen

I Fjällbacka forsvinder den 4-årige pige Linnea. Det sker præcis det samme sted, hvor en lille pige forsvinder 30 år senere. Landsbyen er oprørt, og da den lille pige findes myrdet, går rygterne deres gang: Kunne det ske igen? Er der en sammenhæng mellem de to sager? Er byens børn i fare? Hvad skete der egentlig dengang for 30 år siden? Og hvilken rolle spiller de nyankomne syriske flygtninge?

Politibetjent Patrick Hedström bliver sat på sagen og får uventet hjælp af sin kone, forfatteren Erika Falck, der tilfældigvis er i gang med at skrive en bog om det 30 år gamle mord.

Parallelt udspilles historien om heksen Elin i 1600-tallet, der måske, måske ikke, spiller en rolle i mordene.

Anmeldelse

Krimien er interessant konstrueret, da den udspiller sig i tre sideløbende spor; i nutiden, for 30 år siden samt i 1600-tallet.

De grundlæggende menneskelige konflikter ændrer sig ikke det store, trods det at vi hopper i tid og sted. Temaerne er had, svigt, ondskab, tab, sorg samt en ungdommelig og voksen kærlighed.

Camilla Läckberg har ikke skrevet en tjubang-krimi, men i stedet får du serveret en fortælling, der fæstner sig, som siderne vendes. Som Fyns Stiftstidende skriver: ”Camilla Läckbergs seneste udspil udvikler sig undervejs til en roman fyldt med menneskelige historier, der giver mulighed for eftertænksomhed.”

Som altid hos Läckberg er samfunds- og samtidskritikken et vigtigt element af fortællingen.

Läckberg er ikke for ingenting en mester inden for sit felt, og hun formår til fulde at knytte alle trådene til et sammenhængende hele. De store temaer forbindes med observationer over dagligdagen i et ukompliceret og plotdrevet sprog. Som altid hos Läckberg er bogen spændende og meget svær at lægge fra sig, før man har læst den til ende.

”Heksen” er det 10. bind i serien om den svenske landsby Fjällbacka og alle dens skeletter i skabet. Bogen kan læses som en selvstændig fortælling eller i sammenhæng med resten af bøgerne. Läckbergs serie har været en ubetinget succes. Den er udgivet i 60 lande, er solgt i 20 millioner eksemplarer og er i flere tilfælde blevet filmatiseret.

Läckberg er Sveriges bedst sælgende forfatter og en af de mest læste forfattere i hele Europa.

Bogen er indtalt af Torben Sekov.

Kunne du tænke dig at høre ”Heksen” som lydbog helt gratis? Så prøv Mofibo i 30 dage!

Heksen
Lyt gratis her: