Midtvand

Detektiverne Sam Berger og Molly Blom påtager sig en ny sag, som ender med at få store konsekvenser for dem begge. Molly ligger i koma på sygehuset efter et voldsomt overfald, mens den tidligere politimand Sam bliver mistænkt for et mord, han ikke har begået. Politiet indleder en intens jagt på Sam, som snart er Sveriges mest eftersøgte mand.

Den udmattede og modløse Sam får dog uventet hjælp på vejen og bliver tildelt en mærkelig opgave af det svenske sikkerhedspolitis øverste chefer, som fragter ham i sikkerhed på en lille ø i Stockholms skærgård. Han isoleres på den lille ø, men hvem kan han stole på?

Sideløbende med denne fortælling har en eftersøgt morder kidnappet en pige og er på flugt, samtidig med at alvorlige terrortrusler hænger som en mørk sky over Stockholm.

Sam holder sig skjult i ødemarken og venter på nye ordrer fra Säpo, som har planer om at involvere ham i tilfælde af, at hovedstaden står over for et terrorangreb. Opholdet på skærgårdsøen indebærer desuden, at Sam kommer helt tæt på en morder, som viser sig at være farligere end ventet, og denne skikkelse er på jagt efter en af bogens detektiver.

Spørgsmålet er, om Sam kan løse problemerne, eller om han i stedet er en del af dem...

Anmeldelse

”Midtvand” er den tredje spændingsroman efter ”Skyggezone” og ”Indland”. I ”Midtvand” fokuserer Arne Dahl endnu engang på kontroversielle samfundsaspekter, dog i en mindre grad end i de tidligere bøger, og man fornemmer en kritik af det kapitalistiske samfund og dets inhumanitet. Dette flettes sammen med fremragende miljøbeskrivelser og fængende beskrivelser af de forskellige karakterers personlige udvikling samt deres flugt fra fortiden og kollegerne.

Denne svenske konspirationskrimi byder på mange overraskelser og intriger, helt ind til bogens sidste side, og plottet er endnu engang intelligent og uforudsigeligt. ”Midtvand” antager en psykologisk thrillerform, der holder os tryllebundet fra start til slut. Den underfundige og effektive skrivestil hjælper med at skabe den nervepirrende og intense stemning i bogen, og som noget nyt i forhold til forgængerne skriver Arne Dahl desuden med en god portion humor, som garanteret vil få enhver til at trække på smilebåndet.

Arne Dahl, som er et pseudonym for Jan Arnald, har modtaget flere priser for sine populære kriminalromaner, og han har opnået stor international succes med bøgerne, der er oversat til mere end 20 sprog. Mange anmeldere har beskrevet ham som Sveriges dygtigste krimiforfatter og rost ham til skyerne. Jyllands-Posten har beskrevet det meget præcist: ”Man kan endnu en gang konstatere, at der er krimier, og så er der Arne Dahl”. Heldigvis skriver Arne Dahl i øjeblikket på efterfølgeren til ”Midtvand”, så de dedikerede fans ikke skal vente alt for lang tid på nye krimininalsager.

Vil du lytte til Arne Dahls nervepirrende lydbog ”Midtvand” helt gratis? Nu har du mulighed for at prøve Mofibo gratis i 45 dage!

Midtvand
Lyt gratis her: