De fleste kender hende som Tina Turner, men den amerikanske sangerinde blev faktisk født under navnet Anna Mae Bullock i november 1939. Efternavnet Turner stammer fra den nu afdøde ægtemand Ike Turner, og i "Mit livs kærlighed" kan du læse eller lytte til historien om, hvordan "What's Love Got to Do with It" sangeren først mødte sit livs kærlighed efter mange år i "fangenskab" med Ike.
Tina Turner brugte sine unge år på at knokle for Ike Turner, som udsatte hende for såvel psykisk som fysisk terror i flere år. Turner åbner op og fortæller, hvordan forholdet til Ike blev dødsdømt den dag, det gik op for ham, at hun kunne blive til hans lille pengemaskine. Manden kontrollerede hende økonomisk og psykisk, så hun aldrig kunne forlade ham.
Til sidst søgte hun hjælp hos en læge, som gav hende en recept på sovepiller, da hun fortalte, at hun havde haft svært ved at sove. "The Best" sangerinden fik til sidst nok og prøvede på at tage livet af sig selv ved at sluge 50 sovepiller. Men hun vågnede op og kom ud af mørket ved at tro på, at der var en højere mening med, at hun ikke lykkedes med at tage sit eget liv.
I en alder af 39 år lykkedes det "Private Dancer" sangerinden at flygte fra Ike og senere blev hun gift med sin nuværende ægtemand Erwin Bach, som faktisk endte med at redde hendes liv, og det kan du læse mere om i bogen.
Flere anmeldere fra over hele verden har været vilde med Tina Turners selvbiografi. The Times kaldte det for en meget rørende selvbiografi, mens Sunday Express kalder bogen for ærlig, eftertænksom og rørende. Generelt kan bogen anbefales, hvis du er vild med fascinerende, overraskende og dramatisk læsning, som naturligvis kan forventes, når der er tale om en af alle tiders mest succesrige sangerinder.
Du kan lytte gratis til "Mit livs kærlighed" på Mofibo, som giver dig fri adgang til denne lydbog i 45 dage.