Stormsøsteren er Lucinda Rileys anden del af historien om de syv søstre, hvor vi kommer helt tæt på Ally, som jagter sine rødder i Norge, efter hendes adoptivfar mister livet på tragisk vis.
I Stormsøsteren følger vi Ally, som, mens hun er på ferie med sin nye kæreste Theo, modtager den triste nyhed om sin adoptivfaders død. Det får Ally til at skynde sig hjem til barndomshjemmet i Geneve, hvor hun og hendes fem adopterede søstre alle er vokset op.
Deres afdøde fader giver hver søster mulighed for at opsøge deres herkomst via det testamente, som han har efterladt pigerne. Ally får en bog om komponisten Edward Grieg, der er skrevet af den norske komponist Jens Halvorsen. Mens Ally får bogen oversat til engelsk rejser hun til England for at deltage i en vigtigt sejlads med kæresten Theo. Desværre er det dårligt vejr, og derfor sender Theo Ally på land for hendes egen sikkerheds skyld. Det får ændret hendes liv for evigt, og derfor beslutter Ally sig for at rejse til Norge for at følge sine rødder.
Her skifter vi over til at følge Anna, som levede flere hundrede år før Ally. Anna er et ungt sangtalent, og da en professor fra Christiania (Oslo) opdager hende flytter hun til storbyen, hvor der venter hende mange oplevelser. Anna bliver forelsket i den unge musiker Jens, og inden længe rejser de to ud i verden, så Jens kan begynde på musikkonservatoriet i Tyskland.
Hvis du er vild med romantik og eventyr, vil du sikkert nyde at lytte til Stormsøsteren. Bogen byder på overraskelser og glemte hemmeligheder, mens mysteriet om den syvende søster også kommer i centrum.
Du kan lytte gratis i 30 dage til Stormsøsteren-lydbogen ved at benytte Mofibo. På den måde kan du blive fortalt den smukke historie i stedet for at læse den selv.