
Om lydbogen
Datteren til en kendt amerikansk ”momfluencer” fortæller om en opvækst med en mor, der på YouTube viste et glansbillede af hverdagen – mens virkeligheden var en helt anden. Den populære YouTube-kanal 8 Passengers havde 2,5 millioner abonnenter og skildrede fra 2015 familiens disciplinære opdragelsesmetoder. Otte år senere blev moren, Ruby Franke, anholdt og sigtet for børnemishandling.
Shari Frankes barndom var en konstant kamp for at overleve. Hendes mor håndhævede en streng opdragelse, mens hun samtidig viste sine følgere et billede af en perfekt familie. Efterhånden som familiens berømmelse på YouTube voksede, blev Rubys opdragelsesmetoder mere og mere radikale. I 2022 lancerede Ruby sammen med den omstridte parterapeut og coach Jodi Hildebrandt YouTube-kanalen ConneXions og den delte Instagramprofil Moms of Truth, hvor de tilbød forældrerådgivning og agiterede for en nådesløs, disciplinær opdragelsesform.
Året efter blev både Ruby og Jodi anholdt og sigtet for flere tilfælde af grov mishandling af børn. Nu fortæller den ældste datter, Shari Franke, den chokerende historie bag familiens videoblog, om de skjulte overgreb, hendes mor udsatte hende for, og hvordan hun kæmpede for overlevelse og opnåede frihed.
Disse lydbøger kan du også lide
- Livslang ærlighedKaren Dich
- Det koster et mandatMads Brügger
- Regn falder for digThomas Wivel
- Tvivl på alt og tro på megetHans Jørgen Bonnichsen
- MorKarin Michaëlis
- Hvis dette er et menneskePrimo Levi





