Jonna er 54

Flyttemanden hæver blikket og ser hen over hende og Jonna tænker vorherrebevares. - Jeg ser uro, siger han til sidst. - Jeg ser uro, der kommer en uro ind i dit liv, men uro er ikke altid noget dårligt, uro kan også være starten på noget nyt.

Jonna tænker vorherrebevares igen. - Død, siger han så. - Hvad? Jonna læner sig frem mod det brede ansigt. - Jeg ser død.

Jonnas læber bevæger sig, hun kan næsten se ordet for sig, stave det. Jonna er 54 og arbejder som foged uden de store skrupler, man skal betale sine regninger, sådan tænker hun om det. Hun har ikke den store omgangskreds, ser faktisk ikke mange andre end sin gamle mor, og har vel nærmest kun hån til overs for den mandlige kollega der prøver at komme tættere på hende. Men da en synsk flyttemand ser død i hendes liv slår det lige ned i det hun frygter allermest. Hendes voksne søn Peter har nemlig et skrøbeligt sind og hans kæreste Nina er ved at køre sur i det. Da han forsøger at tage sit liv nok engang, får Nina nok og gør det forbi, Jonna må træde til, flytter Peter hjem og installerer ham i sit rækkehus. Her gør hun hvad hun kan for at få ham på ret køl igen, skærme ham mod mere ulykke og skuffelse. Så da han indleder et forhold til hendes rengøringshjælp, Katrine, begynder Jonna at blande sig og ryger ud på et skråplan der nok skal ende med at give hende al den uro flyttemanden så som det første. Om døden så er egentlig død eller en metafor, det skal vise sig.

Lydbogen er indlæst af Berrit Kvorning