Ludvigsbakke

Herman Bang (1857-1912) er en af dansk litteraturs store forfattere og også banebrydende som journalist og kritiker. Han er kendt for sin impressionistiske skrivestil, som har haft stor indflydelse på dansk litteratur. Fra det omfattende forfatterskab kan især fremhæves Stille eksistenser, der bl.a. indeholder fortællingen Ved vejen, og romanerne Stuk, Tine, Ludvigsbakke og Det hvide hus.

På herregården Ludvigsbakke mødtes Karl von Eichbaum og Ida Brandt som børn. Karl er søn af gårdens ejer, og Ida er datter af godsforvalteren. Som voksne mødes de igen på Kommunehospitalet i København, hvor Ida arbejder som sygeplejerske og Karl som kontorist. Karls familie er i økonomiske problemer og har måttet sælge Ludvigsbakke, mens Ida er blevet formuende efter at have arvet fra sin mor. Deres fælles fortid knytter dem sammen, og Idas lykkelige barndomsminder udmunder sig i forelskelse. Karl ser en økonomisk redning i Ida, men de gamle sociale skel er svære at overskride, og Idas arv viser sig at være en belastning for hende snarere end en befrielse.

Ludvigsbakke er af såvel Mogens Brøndsted og Sven Møller Kristensen i Danmarks litteratur som af Vilhelm Andersen i Illustreret dansk Litteraturhistorie blevet betegnet som 'Bangs bedste roman'.

"Denne historie er fortalt med Bangs fineste illuderende kunst og med en mageløs diskretion i virkemidlerne. Vi ser og hører alt, får intet forevist eller forklaret … En bedre bog skrev han ikke siden – måske heller ikke før." – Hakon Stangerup, Dansk Litteratur Historie