Maskiner sanser ikke hud

Denne korte roman er min første "rigtige" science fiction-historie. Jeg har tidligere skrevet bøger med science fiction-temaer, men de har været blandet sammen med andre genrer, f.eks. Kadavermarch (splatter/SF).

Science fiction har altid fascineret mig, både på film og i litteraturen. Det er en genre med stor spændvidde og kolossale muligheder for at gå nye interessante veje. Her er det let at liste det berømte budskab ind i plottet og underholde på samme tid. Filosofi & fantasi kan mødes i en vedkommende handling og samtidig være spændende.

Maskiner sanser ikke hud handler om gymnasiedrengen Johnny Uno, der er fuldstændig overbevist om, at han er en maskine. Han taler og tænker som en robot og vil ikke følge velmenende råd fra forældre, venner eller lægen, der alle forsøger at kurere Johnny for hans grille. Johnnys bedste ven, Renny, mener at han er usikker. Johnny skal bare have et kammeratligt skub i retning af den dejlige Diana, som er forelsket i ham. Men Johnny er ikke indstillet på kærlighed. Han er programmeret til at skrive i døgndrift på en mystisk bog, hvis indhold han ikke engang selv kender. Det lyder vanvittigt, men Johnnys mærkelige opførsel afskrækker ikke Diana. Hun flirter livligt og prøver at få ham på andre tanker. Pludselig kommer hun til at stå i vejen for arbejdet med bogen, og Johnny ser kun én udvej:

Diana må elimineres!

Bogens titel refererer til Philip K. Dick's berømte science fiction-roman Do Androids Dream of Electric Sheep? (På dansk: Drømmer androider om elektriske får?) Efter min mening er det én af de bedste science fiction-titler nogensinde. Romanen blev i 1982 filmatiseret som BLADE RUNNER, et scenisk mesterværk instrueret af Ridley Scott med Harrison Ford i titelrollen.

Dennis Jürgensen