Sværkeslægten. 8. Den sidste Sværke

Henrik og Sofie Sværkes eneste søn, Erik, får en langt grundigere uddannelse, end nogen i Sværkeslægten har fået før ham. Det burde ruste ham til de mange offentlige hverv, der plejer at følge med, når slægtsgården går i arv fra far til søn. Men da Erik forelsker sig i den kunstneriske Ella, og hun vælger sit kald frem for ham, stikker han af til udlandet, hvor han flakker om i mange år. Først da hans mor dør, vender han hjem og gifter sig med den fattige Anna. Deres lykke bliver dog kort, og da Erik er den sidste Sværke, tvinges han til at beslutte, hvad slægtsgårdens fremtid skal være.

”Den sidste Sværke” er ottende og sidste bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1941.

Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.