Det andet ansigt

Sommeren står for døren på den maleriske, svenske ø Gotland. Idyllen spoleres dog brat, da den kendte kunstner og familiefar Henrik Dahlman bliver fundet myrdet i sit sommerhus. Hans gennempiskede krop ligger fastspændt til sengen med håndjern, og han er kun iført et hundehalsbånd med nitter. Hvem har myrdet den succesfulde kunstner på så bestialsk vis?

Der sker endnu et brutalt mord inde på fastlandet, og det står snart klart, at de to mænd havde det til fælles, at de var gifte mænd, men havde en tendens til at flirte med andre kvinder. Nu begynder efterforskningen for kriminalkommissær Anders Knutas og kollegaen og kæresten Karin Jacobsen fra Visby Politi, der spørger sig selv, om Henrik Dahlman er blevet udsat for et brutalt mord, eller om det mon er en sexleg, der gik lidt for vidt. Historien bliver ikke gjort mindre spændende af, at journalisten Johan Berg er flyttet tilbage til øen og nu driver sin egen efterforskning, hvilket bringer ham så tæt på sandheden, at han selv kommer i livsfare.

I ”Det andet ansigt” kommer lytteren med på to parallelle eventyr. Anders og Karins kærlighedsforhold bliver sat grundigt på prøve, da Anders’ ekskone dukker op og roder op i gamle følelser, samtidig med at lytteren skal med ud på en nervepirrende og vild jagt for at stoppe den brutale morder, inden denne slår til på ny.

Kan Anders og Karin nå at stoppe morderen?

Anmeldelse

Den kendte krimiforfatter Mari Jungstedt tager os endnu engang med til hyggelige Gotland, og det spændende efterforskningsarbejde fører os tættere på den ukendte morder. Den tidligere journalist har en let tilgængelig skrivestil, hvorfor vi straks bliver trukket ind i universet, der er spækket med familiære miljøer.

Bogen er et perfekt valg til tog- eller flyrejsen. Mari Jungstedt tryllebinder os endnu engang med sit fremragende persongalleri, der giver et virkelighedstro billede af de involverede karakterer. Man får eksempelvis både et godt indblik i Anders og Karins professionelle efterforskning samt i deres personlige kærlighedsforhold. Vi får også løbende et indblik i morderens tanker, men det er umuligt at gennemskue dennes identitet. Mari Jungstedts klassiske opbygning af historien hjælper med at bevare spændingen, og først til sidst går det endelig op for os, hvem morderen rent faktisk er.

”Det andet ansigt” er en selvstændig roman og det trettende bind i den populære serie om kriminalkommissær Anders Knutas og Karin Jacobsens arbejde på Gotland. Bogserien har gjort Mari Jungstedt til en af Sveriges bedst sælgende krimiforfattere. Hvis du var vild med de øvrige bøger i Gotlandsserien og vil med på endnu et nervepirrende eventyr i det sydsvenske, er ”Det andet ansigt” lige noget for dig.

Vil du høre ”Det andet ansigt som lydbog helt gratis”? Så prøv Mofibo i 45 dage!

Det andet ansigt
Lyt gratis her: